Vvs-firma videreføres efter konkurs

VVS videreføres

Dam & Hovgaard a/s overtager Bjarne Jespersen K/S i Skive og en del af medarbejderne

Otte medarbejdere stod til at miste arbejdet, da en af Skives ældste vvs-firmaer, Bjarne Jespersen K/S på Bilstrupvej 6 i Skive i denne uge måtte indgive konkursbegæring. Men nu har foreløbigt fem af dem – tre svende, en lærling og den tidligere indehaver Bjarne Jespersen, sikret sig fortsat ansættelse.

Det er sket ved at vvs-firmaet firmaet Dam & Hovgaard a/s med hjemsted i Grønning har overtaget både bygningerne på Bilstrupvej og en del af medarbejderne. – Det betyder at vi nu får en afdeling i Skive med Bjarne Jespersen som daglig leder og tilmed kan tilbyde firmaets kunder en række yderligere kompetencer, herunder blikkenslagerarbejde, forklarer Ole Hovgaard, som sammen med Peter Sloth Dam er indehaver af Dam & Hovgaard. Dette firma er ellers relativt nyt. Det blev nemlig stiftet 1. oktober 2011 ved en fusion mellem Hovgaard ApS i Breum og Grønning VVS i Grønning med tilsammen 12 medarbejdere. Men hver for sig har de to firmaer mange år på bagen. Grønning VVS har rødder tilbage fra 1944, hvor det blev stiftet som Grønning Smede- og Maskinforretning, mens firmaet Hovgaard ApS blev stiftet af Ole Hovgaards forældre i 1977 i Skive. Kernekompetencerne for Dam & Hovgaard A/S er vvs, gas, olie, fjernvarme, energiteknik (jordvarme, solvarme, biobrændsel) lækagesporing og blikkenslagerarbejde. Dam & Hovgaard har påtaget sig at videreføre og afslutte igangværende og aftalte opgaver for Bjarne Jespersens private kunder.

billede af indehaverne Ole Hovgaard (t.v.) og Peter Sloth Dam (t.h.) sammen med afdelingsleder Bjarne Jespersen (I midten) foran bygningen på Bilstrupvej 6 i Skive.

For evt. yderligere oplysninger: Kontakt Ole Hovgaard, tlf. 9687 5500

KONTAKT OS
close slider

    KONTAKT OS

    Hvis du har brug for professionel rådgivning og et veludført VVS-arbejde, står vi hos Dam & Hovgaard klar til at hjælpe dig med opgaven.

     

    Du er altid velkommen til at ringe på telefon

    9687 5500