Nyt overskud i fusionsfirma

Af Lars Dalsgård Pedersen

Det andet regnskab fra Dam & Hovgaard
i Roslev nær Skive viser endnu et overskud

Dam & Hovgaard, der har base i Roslev i Salling, blev etableret gennem fusionen af Hovgaard ApS i Breum og Grønning VVS i Grønning i oktober 2011.

Dam & Hovgaard, der har base i Roslev i Salling, blev etableret gennem fusionen af Hovgaard ApS i Breum og Grønning VVS i Grønning i oktober 2011.

Firmaets 2. årsrapport, der dækker regnskabsåret 2012/2013, er nu offentliggjort, og den viser fremgang på flere fronter. Firmaets bruttofortjeneste var på 6,79 mio. kr. mod 6,49 mio. kr. i 2011/2012-regnskabsåret. Firmaets resultat før finansielle poster var ligeledes øget. Fra 682.000 i 2011/2012 til 931.854 kr. i seneste regnskabsår.

På bundlinjen havde VVS-firmaet et overskud på 697.302 kr., en fremgang på 286.000 kr. sammenlignet med året før.

Ved regnskabsårets udgang var firmaets egenkapital på 1,4 mio. kr.

Kernekompetencerne for Dam & Hovgaard omfatter VVS, gas, olie, fjernvarme, energiteknik som jordvarme, solvarme og biobrændsel samt blikkenslagerarbejde.

http://www.building-supply.dk/article/view/122954/nyt_overskud_i_fusionsfirma?ref=newsletter#.UwRkO4W0edw